|
Virksomheder og organisationer bliver stadig mere netværksorienterede. Kompleksiteten øges. Der etableres større og strategisk vigtigere projekter på tværs af afdelinger og landegrænser og med flere virksomheder involveret. Der er derfor behov for projektledere med særlige kompetencer, som nu kan erhverves gennem deltagelse i denne ny efteruddannelse.
|
|
Efteruddannelsen består af 6 moduler, som gennemføres på 12 måneder sideløbende med fuldtidsarbejde. Konceptet bygger på en vekselvirkning mellem workshop-baserede undervisningsforløb og personlig udvikling af deltagernes egen praksis som projektleder i virksomhederne mellem modulerne.
|
|
Målet er at gøre deltagerne i stand til at designe, lede, koordinere og rådgive om projekter i netværk. Da både deltagerne og deres virksomheder skal have et udbytte, vil deltagerne igennem hele forløbet arbejde med personlige udfordringer og konkrete problemstillinger fra deres virksomheder. Det kalder vi dobbelt transformation.
|
|
Efteruddannelsen koster 60.000 DKK. Den henvender sig til projektledertalenter og til de erfarne projektledere, som har behov for at få opdateret indholdet i værktøjskassen. En uddannelse på mindst bachelorniveau eller tilsvarende samt minimum tre års erhvervserfaring som projektleder er påkrævet for at blive optaget.
|